

Velkommen til
Enas Børnehus
-Privat pasningsordning i Risskov

Det siger forældrene...
Simone Hansen og Jesper Uldahl siger:
Ena er den mest omsorgsfulde og hjertevarme kvinde vi længe har mødt!
Hun gav os, som forældre, en kæmpe tryghed og tæt samarbejde helt fra starten!
Ena er åben, ærlig og forstående.
Vi kunne aflevere vores guldklump med fuldstændig ro i maven og vide, at han var i de mest trygge og kærlige hænder.
Der er ingen tvivl om, at Ena arbejder med hjertet. ❤️
Det er med tåre i øjnene, at vi nu skal sige “farvel”… Ena har fået så stor en betydning. Ikke kun i vores, men i den grad også i Jamie’s liv. Han har været SÅ glad hver dag hos Ena og de små venner. Han har udviklet sit sprog, sin motorik og personlighed helt vildt i de år, han har haft fornøjelsen af, at være en del af Ena’s Børnehus.
Ena - kæmpe TAK for dig og det du gør ❤️
Katrine Hammer og Frans Hammer siger:
Ena har været den allerbedste beslutning for os. Vi søgte et alternativ til vuggestue.
Vi ønskede hjemlig hygge, ægte nærvær og omsorg, tillid og engagement og ikke mindst afleveringer med ro i maven. Det er præcis det, som Ena har formået at indfri for os fra allerførste dag.
På meget kort tid skaber Ena tryghed for både børn og forældre. Hun favner og rummer, skaber en særlig ro, giver oplevelser og udvikling.
Ena er i børnehøjde og involverer sig med hele sit hjerte i børnene. Hun skubber og griber. Hun evner at se behovet for børnene hver dag og tilpasser dagens aktiviteter efter og til børnene.
Ena er rigtig god til at bruge udelivets muligheder uanset vejr og vind.
Samarbejdet har været trygt, åbent og ærligt. Ena har en god og tydelig struktur, som er nem at falde ind i.
For os har tiden hos Ena været helt særlig, og vi har følt os som en del af hele hendes skønne familie.
Vi kommer til at savne dem alle rigtig meget, men gemmer et helt særligt minde for os og for Valter. Vi giver Ena vores allerbedste og varmeste anbefalinger – vi kunne ikke have ønsket os en bedre start udenfor hjemmet for vores søn.
1000 tak for DIG!
Katrine Rasmussen og Søren Schmidt Rasmussen siger:
Vi var slet ikke i tvivl om at vi skulle prøve en anden pasningsform til vores yngste dreng end vuggestue.
Det fandt vi i den grad ved Ena. Vi fandt noget helt unik. Noget hvor vi var helt trygge og aldrig have ondt i maven. Noget hvor vi afleverede en glad dreng og om muligt hentede en endnu gladere dreng.
Vi fandt stor tryghed i at hun kunne fortælle alt om vores drengs dag og at Ena også havde stor indsigt og forståelse for vores liv i det hele taget.
Ena og hendes familie har fået en kæmpe betydning for os og vores dreng. De er kærlige, nærværende og omsorgsfulde. Vi kunne ikke ønske os et bedre og mere trygt sted for vores dreng. Vi vinker stadig til Ena når vi kører forbi deres hus.
Tak for al den kærlighed og omsorg du giver til børnene når man ikke slet kan være der. Du og din familie har været en ekstra familie for vores dreng
Tak for jer
Teresa Larsen siger:
Vores dreng har gået hos Ena i et år, fra han var 2 år. Det har været et fantastisk år! Indkøringen foregik helt i vores drengs og vores tempo. Ena var rigtig hurtig til at fornemme vores drengs behov og har altid mødt ham i dem. Både hvad angår omsorg, men også i de interesser han har løbende har haft.
Det har altid været trygt og hyggeligt at aflevere, og vi har altid hentet en glad dreng, som har oplevet en masse sjovt.
Enas mand og børn har også altid været søde og meget deltagende, og de blev hurtigt også favoritter hos vores dreng.
Vi har svært ved at forestille os det kan være bedre for små børn❤️ Vi føler lidt at de andre børn, Ena og familien, blev en lille ekstra familie i vores drengs liv.
Vi kan kun give Ena vores bedste anbefalinger! Alle små børn fortjener at gå hos Ena🥰
Camilla Schack Andersen og Andres Perez siger:
Begge mine piger har gået hos Ena, og jeg kunne ikke forstille mig, at de skulle gå nogen andre steder. Jeg har lige fra start følt mig tryg ved, at afleverer mine piger hos hende.
Børnene har altid været glade for, at komme ned til Ena, og jeg har knap nok kunne få dem med hjem igen, når jeg har hentet dem.
Jeg har nydt, at Ena altid har kunne fortælle mig om pigernes dag, hvordan de har haft det, hvad de har lavet, hvor længe de har sovet, hvor meget de har spist og hvis de har været kede af det.
Hos Ena kan man mærke, at der er masser af nærvær, kærlighed, omsorg, leg, fokus på det enkelte barns behov, motoriske og sproglig udfordringer og en masser sjove aktiviteter.
Og vigtigst af alt, så kan man virkelig mærke, hvor tæt knyttet hun og børnene er til hinanden. Det har været mine børns andet hjem.
Kan varmt anbefale Enas børnehus.
Anne Dorte Lerche Helgestad og Ole Helgestad siger:
Enas Børnehus er et dejligt og trygt sted at være.
Ena og hendes familie er omsorgsfulde, kærlige, opmærksomme og nærværende. Vores datter har alle dage været glad for at blive afleveret hos Ena, og vi bliver mødt af en glad pige, der giver udtryk for at have haft en god dag, når vi henter hende.
Ena er god til at bruge nærområdet til ture ud af huset, bruge havens egne muligheder og prioriterer generelt udelivet. Huset er hyggeligt og indrettet med plads til børneleg i tankerne.
I vores 2,5 år hos Ena har hun ikke haft en eneste sygedag.
Vi kan varmt anbefale Enas Børnehus.
Ida Kellemann Olesen og Kenneth Kellemann Olesen siger:
Vi har været så glade for at have vores datter i Enas Børnehus! Fra dag 1 har der været en tryg og kærlig favn at komme hen til, og en dejlig stabil rutine at falde ind i.
For os forældre har det været skønt, at hver dag når vi kommer og henter, så ved Ena præcis hvad vores lille mus har lavet idag. Hun ved, hvad hun grinede af, hvorfor hun har en skramme, hvem hun legede med, hvilke sjove ting hun har sagt... dét er trygt!
Det er fantastisk at se, hvordan børnene har tid til at være, vokse, lege, udforske livet sammen, i den dejligste lille skjulte oase i Vejlby.
Vi anbefaler Enas Børnehus til alle, der vil give deres barn den bedste start på livet ude i verden. ❤️
Siw Mathiasen og Jesper Uldahl siger:
Vores datter Sophia har gået hos Enas børnehus, fra hun var 8 måneder og til hun blev 3 år. (Og “desværre” skulle videre i børnehave) Sophia startede hos Ena, fordi hun ikke fik sin vuggestueplads, så planen var hun skulle være ved Ena til den kom.
Vi oplevede en rolig og varm velkomst, for vores lille og meget tilbageholdende pige. Ena gav Sophia, lige den tryghed som netop hun havde behov for, og vandt hurtigt hendes hjerte. Vi takkede pænt nej til vuggestuepladsen da den kom, og forlængede perioden ved Ena. Det er den bedste beslutning vi har taget for vores datter.
Hos Ena får børnene så meget kærlighed og tryghed. Ena har taget en kæmpe plads i vores datters hjerte. Hun har været med til at berige vores datter med nogle vidunderlige minder og skønne tider. Enas store hjerte, rummer plads til alle og hver deres forskelligheder. Det er med en lille tårer på kinden at vi nu siger farvel hos hende og springer videre med sophias fremgang i livet, men med de færdigheder og den udvikling hun har opnået hos Ena, gør os ikke et sekund i tvivl om, at Sophia er klar.
Vi takker for alt den tid og kærlighed du har givet vores datter, i timerne hvor vi ikke har været der.
Ena du er fantastisk ❤️
Nanna Maretty Nielsen og Nikolai Lund siger:
Vores datter Clara har fået den allerbedste start på livet, man kunne ønske sig ved Ena. Clara blev passet ved Ena fra hun var 1 år og 1,5 år frem.
Ena forstår at aflæse hvert barn og dets behov. På den måde skaber hun en hverdag, som passer nøje til børnene. Hvis weekenden har været travl med mor og far, er der plads til bare at tage en tulle-dag i haven og på den anden side er Ena opsøgende på hvad der sker i nærområdet og giver børnene oplevelser, hvad enten det er teater på biblioteket eller glæden ved at hilse på køerne på marken.
Vi føler at det ikke blot er Ena der har åbnet sit hjem og hjerte for Clara og for os forældre, men også hele hendes familie engagerer sig i børnene og det giver en god dynamik i hverdagen og store forbilleder.
Ena har helt sikkert været med til at forme vores lille fantastiske menneske med masser af vilje, gå-på-mod, nysgerrighed og omsorg.
Vi medgiver Ena vores varmeste anbefalinger.
Mie Lise Bech og Matias Runge Scmidt siger:
Vores datter, Dagmar, var midlertidigt i Enas Børnehus - privat pasningsordning fra hun var 1 år gammel, og indtil hun fik en vuggestueplads 8,5 måneder efter.
Dagmar blev hurtigt tryg ved Ena, og kom virkelig til at holde af hende samt hverdagen med hende og de andre børn.
Hos Ena er der gode, trygge rutiner, og i hendes hus og have, er der de bedste forudsætninger for at udfolde sig. Derudover er hun også rigtig god til, at give børnene nye oplevelser udenfor hjemmet: på legepladser, i skoven eller bare omfavne, hvad der dukker op på en gå- eller cykeltur: dyr, bakker, vandpytter eller gravemaskiner.
Motorisk og mentalt har Dagmar udviklet sig så meget hos Ena, og vi er ikke i tvivl om, at det bl.a. skyldes, at Ena er SÅ god til at stimulere børnene.
Ena er en ener!
De varmeste anbefalinger fra os!
Kristian Blæsbjerg Larsen og Line Ørum Rasmussen siger:
Ena er en fantastisk børnepasser, som giver børnene den største omsorg, kærlighed og støtte.
Hun har hjertet på det helt rette sted, hvilket hun tydeligt viser overfor børnene med hendes store engagement og kærlighed. Hun er god til at fornemme børnenes individuelle behov og forskelligheder, samtidig med at hun altid står klar med åbne arme og kram, når der er behov for det.
Vi har altid været utrolig glade for og trygge ved at få Lærke passet af Ena.
Vi kan kun give hende de bedste ord med på vejen – og et stort tak for dén start som hun har givet Lærke i livet!
De kærligste hilsner og kram fra Kristian, Line og Lærke
Lars Bo Østergaard Hansen og Eva Susanna Tracz siger:
Vores lille Freja på 10 mnd. startede i Enas Børnehus - privat pasningsordning, og det blev hurtigt en succes. Freja faldt hurtigt til og blev tryg ved Ena takket være hendes kærlige omsorg og nærvær. Ena er glad og imødekommende og giver sig altid god tid til det enkelte barn, og derfor var der sjældent gråd, når Freja skulle afleveres, og hun blev straks glad for Ena og hendes dejlige børn.
Det er vores indtryk, at Ena giver sine privat pasningsordnings-børn god fysisk og psykisk stimulering i trygge og kærlige omgivelser. Derfor gik det hurtigt fremad med Frejas udvikling, og man var ofte overrasket over alle de nye ord og fysiske færdigheder hun lærte. Med en dejlig have med børnevenlig legeplads og trampolin, var omgivelserne perfekte for Frejas udvikling. Dertil skal nævnes den kunstneriske og kreative stimulering, som børnene i Enas Børnehus - privat pasningsordning får. Det blev til adskillige imponerende tegninger og malerier, der blev kreeret med både hænder og fødder, og sågar også dekorationer og pyntegenstande. Enas Børnehus - privat pasningsordning er bestemt et sted, hvor børnene bliver små kunstnere takket være Enas store kreativitet.
Vi har haft jobs med udfordrende arbejdstider, men her har Ena været meget hjælpsom og fleksibel hvad angår tidspunkter for aflevering og hentning. Der har desuden sjældent været sygdom, som forhindrer pasning. Ena er meget omhyggelig med at notere sig søvnrytmer og give tilbagemeldinger på spisemønstre og børnenes generelle udvikling.
Alt i alt er det vores indtryk, at Freja har fået en dejlig og rolig start på sit institutionsliv hos Ena takket være hendes glade, omsorgsfulde, stimulerende og professionelle tilgang til børnepasning.
Vi giver Ena de bedste anbefalinger.
Per Agerskov & Maja Korsgaard siger:
Vores datter Mille startede hos Enas Børnehus - privat pasningsordning i september 2016. Vi afleverede en lille pige på 9 ½ måned. Mille var en stille og tilbageholdende pige, der ikke var helt klar til det nye liv væk fra mor og far. Men Ena viste sig hurtigt at være mere end perfekt for vores lille datter. Enas empatiske væsen lod Mille være den, hun er og lod Mille på sin egen måde stille og roligt vænne sig til det nye liv væk fra hjemmet. Ena er unik til at forstå, hvad det enkelte barn har behov for, nok den vigtigste egenskab, når vi som forældre afleverer vores barn til et ”fremmed menneske”. Hendes måde at stille og roligt få Mille til at gå fra en genert og usikker pige til en lille, glad og tryg og lidt vild pige er fantastisk.
Enas arbejde med børnene er kærlig, positiv og spændende. Mille ”er kommet hjem” med en ugle som Mille har puttet blade i, et håndaftryk i gips, ”Halloween” fodtryk af Milles fod som ligner et spøgelse etc.
Det vigtigste er, at Ena har givet vores datter en fantastisk start på livet blandt andre mennesker end familien. Det, der er helt unik, er, at hele Enas familie deltager i ”pasningen”. Enas børn er med i processen og Enas mand ”Jesper” er indbegrebet af ro og rummelighed. Der fandt Mille hurtigt fred.
Vi kan på ALLE måder anbefale Ena til alle, der ønsker en tryg base, et hjem fyldt med kærlighed og omsorg. Vi skrifter udelukkende, fordi vi har fået en vuggestueplads 100 m fra, hvor vi bor, og logistisk er det MEGET nemmere, MEN vi vil altid være Ena dybt taknemmelig for det arbejde, hun har udført for vores Mille, der hver eneste dag er glad, får opfyldt behovet for nye aktiviteter og især er blevet udadvendt og tryg!
Det er med en ambivalent følelse, at vi siger farvel til Ena, da vi oplever en tryg, glad og meget forandret Mille.
Tak Ena for månederne hos dig og for dit professionelle arbejde med Mille.
Lisa Elberling siger:
Tak for nogle skønne måneder!
Da Logan var 9 måneder, startede han i Enas Børnehus - privat pasningsordning. Vi var (som de fleste forældre nok er) rigtig nervøse for, hvordan han ville klare den med, at skulle undvære os. Og nå ja, hvordan vi dog skulle undvære ham! Men hey, det gik over AL forventning. Logan elskede (og elsker!) at være hos Ena. Der har været tryghed lige fra starten af – han er glad når vi afleverer ham og glad når vi henter ham. Vi som forældre kunne ikke ønske os en bedre dagplejer, hvorfor det også ærgrer os rigtig meget, er vi bliver nødt til at flytte Logan.
Ena er simpelthen det gladeste, roligste og mest positive menneske, man kunne tænke sig og det smitter så meget af på børnene. Hun opdaterer jævnligt med billeder af de lykkelige børn (for det er de helt sikkert) i sms’er og det er simpelthen så beroligende og hyggeligt, af og til at kunne følge lidt med i dagen.
En af vores glæder i forbindelse med institutionsstart var, at vi endelig kunne få lidt kreationer i hjemmet fra vores søn. Og der gik da heller ikke lang tid, før de første dumpede ned i rygsækken. Ena er simpelthen så kreativ og dygtig med børnene.
Det er ekstra ærgerligt, at skulle stoppe nu, da Logan virkelig er begyndt at vise, at han i den grad elsker at være i Enas Børnehus - privat pasningsordning. Han giver myssere i stor stil til Ena, han stortrives når Jesper også er hjemme en gang i mellem og viser STOLT sine dagligdagsomgivelser frem, når vi kommer og henter ham. Han har udviklet sig med lynets hast – både fysisk og psykisk og Ena har helt sikkert en stor del af skylden der. Det er simpelthen så skønt at se!
Kort og godt er Ena sød, i børnenes øjenhøjde, elskelig og skaber en fantastisk tryghed i hverdagen for de små pus.
Tina Schou Sloth & Casper Nielsen siger:
Vi oplever Ena som en dygtig, energisk og kærlig børnepasser. Hun har øje for det enkelte barn og dets behov, og udviser stor opmærksomhed og omsorg for vores søn. Hun giver ham plads så han kan gå sine egne veje, men er også altid klar med at knus eller trøst hvis der skulle være brug for dette.
Ena er utrolig kreativ og vi har mange fine kreationer i hjemmet som vores søn har bragt med hjem fra dagplejen. Ena er god til at planlægge en varieret dagligdag med blandt andet gåture til legepladser og naturområder, sang og musik eller motoriktræning.
Vi oplever at Ena holder af vores søn og at hun brænder for arbejdet som børnepasser. Hun optræder altid professionelt og har styr på hvad vores søn har spist, hvordan han har sovet og hans humør den pågældende dag. Man føler sig tryg ved at aflevere sit barn om morgenen og vores søn er altid glad for at se Ena og de andre børn. Nogen dage er han tilmed svær at få med hjem når vi kommer efter ham og vi synes at dette vidner om hvor godt han har det når han er hos hende.
Hvad angår ferie og fridage gør Ena opmærksom på dette i god tid så man har mulighed for at finde anden pasning eller selv tage fri, desuden er hun meget sjældent syg.
Vi kan derfor varmt anbefale Ena som dagplejer.
Anette Schmidt siger:
Enas Børnehus - privat pasningsordning er et trygt sted, hvor børnene får mod på livet
Eva startede i Enas Børnehus - privat pasningsordning, da hun var 6,5 måned, og det har været helt fantastisk. I babybøger og lignende kan man læse om, at børns udvikling ofte går i stå, når de begynder i privat pasning eller vuggestue, fordi der er så meget andet, de skal forholde sig til. Det var ikke tilfældet for Eva – hun havde stadig mod på at prøve nyt. Jeg er sikker på, at det skyldes, at hun har følt sig tryg og godt tilpas hos Ena fra dag 1.
I Enas Børnehus - privat pasningsordning er der ro og tid til det enkelte barn. Her er der ingen fortravlede morgener, eller pædagoger eller børn, som dit barn ikke kender. Når Eva bliver afleveret om morgenen, er Ena og Enas datter, Carla, allerede i gang med en leg. Det kan være legoklodser, at der bliver læst bøger eller noget helt tredje. Før jeg når at få overtøjet af Eva, er hun allerede med i legen. Derfor er det også en glad pige, som jeg afleverer og en glad pige, som jeg henter igen. Mere kan man vist ikke ønske sig.
Hos Ena foregår alting nede på jorden i overført som bagstavelig forstand, og løsninger er lige rundt om hjørnet. Vi har nydt rigtig godt af Enas fleksibilitet, hvilket har gjort det lidt lettere at være børnefamilie i en travl hverdag. Ena er også rigtig god til at tage én med på råd og informere om, hvad der sker i Enas Børnehus - privat pasningsordning i løbet af dagen, både via små historier ved afhentning, og via billeder på facebook. Denne respekt for os som forældre skaber tillid og giver en oplevelse af nærhed til ens barn, selv når man ikke er der.
Det kan faktisk siges ganske enkelt: Du skal vælge Enas Børnehus - privat pasningsordning, hvis du vægter tryghed, ro og nærhed. Jeg kan således give Ena mine bedste anbefalinger, og hvis det ikke var på grund af, at vi flyttede, havde Eva stadig gået i Enas Børnehus - privat pasningsordning.